Huskeliste: Dette skal du huske, når du skal køre i udlandet.

Skal du køre i udlandet, er der en række ting, du kan gøre for at forberede dig bedst muligt.

Du skal huske følgende:

  • Motorvejsmærker inkl. miljømærkat – de kan købes hos FDM.
  • Din lejeaftale (hvis du er Driber – den ligger i Dribe appen) eller din registreringsattest(hvis du er bilejer eller leasingtager)
  • Gem telefonnummeret til dit bilmærkes mobilitetsgaranti, som kan hjælpe dig i tilfælde af uheld eller nedbrud i udlandet:
  • Download SOS appen. Er du Driber, skal du kontakte SOS, hvis mobilitetsgarantien ikke dækker i udlandet, og du kommer ud for et uheld eller får problemer med bilen i udlandet. Gem telefonnummeret til SOS (70 10 50 52) på din mobiltelefon og download SOS appen, så SOS kan lokalisere, hvor du befinder dig. Download appen og få mere at vide om SOS:
  • Advarselstrekanten er lovpligtig i mange lande. Der bør allerede ligge en i din bil, hvis du er Driber. Hvis ikke, kontakt Dribe på info@dribe.dk eller 70 23 74 23. 
  • Førstehjælpskassen er lovpligtig i mange lande.
  • Sikkerhedsveste til alle passagerer er lovpligtige i mange lande. Du kan købe sikkerhedsveste i byggemarkeder og hos bilforhandlere.
  • Det blå sygesikringskort: Det gule sygesikringskort gælder ikke længere i udlandet. Derfor skal du medbringe det blå sygesikringskort, som dækker i EU-, EØS-lande og Schweiz. Sådan bestiller du det blå sygesikringskort.
  • Kørekort.
  • Pas.
  • Pak bilen med omtanke og undgå løs bagage, som kan være til fare for passagerer ved fx hårde opbremsninger.
  • Tilpas dæktrykket efter mængden af bagage. Se guide i instruktionsbogen til bilen.
  • Evt. vinterdæk og/eller snekæder. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver vinterdæk eller snekæder i visse perioder. Se FDMs oversigt over regler for vinterdæk og snekæder i udlandet.

Se også: 10 tips til kør-selv-ferien med børn: Sådan får du ro på bagsædet

Hvilke lande må jeg køre i som Driber?

Du må gerne køre i udlandet med din Dribe bil. Det er dog ikke tilladt at køre i:

  • Albanien
  • Armenien
  • Azerbaijan
  • Belarus
  • Bosnien
  • Bulgarien
  • Cypern
  • Estland
  • Georgien
  • Grækenland
  • Kazakhstan
  • Kosovo
  • Kroatien
  • Letland
  • Litauen
  • Malta
  • Makedonien
  • Moldova
  • Montenegro
  • Polen
  • Rumænien
  • Rusland
  • Serbien
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Tjekkiet
  • Tyrkiet
  • Ukraine
  • Ungarn

Forsikringen dækker nemlig ikke i disse lande.

Udgivet i Tips & tricks