Hvilken type erhvervsleasing skal I vælge til jeres firmabiler?
Det fulde overblik, budgetsikkerhed, bedre likviditet, fleksibilitet, de nyeste biler og komfort.
Der er mange gode grunde til, at flere og flere virksomheder vælger at erhvervslease firmabiler. Sandsynligvis er I kommet frem til, at erhvervsleasing også er den rette finansieringsmodel for jeres virksomhed.
Det store spørgsmål er derfor: Hvilken type erhvervsleasing skal I vælge?
Dét får I svaret på i denne artikel.
Hvilken type erhvervsleasing: Operationel eller finansiel erhvervsleasing?
Traditionelt er der to modeller, som virksomheder kan vælge mellem, når de leaser firmabiler:
- Operationel erhvervsleasing
- Finansiel erhvervsleasing
I de følgende afsnit ser vi nærmere de to typer erhvervsleasing, og hvilken type erhvervsleasing der passer jeres virksomhed.
Operationel erhvervsleasing
Operationel erhvervsleasing er den type leasing af firmabil, som flest virksomheder vælger. I har brugsret over bilen i en leasingperiode, som typisk varer 36-48 måneder. Som virksomhed betaler I en fast månedlig ydelse.
Der er især én rigtig god grund til, at langt de fleste virksomheder foretrækker operationel erhvervsleasing: Ved operationel leasing er jeres månedlige ydelse inklusiv service. I har altså brugsret over bilen uden at skulle bekymre jer om kostbare besøg på værkstedet.
“I slipper i princippet for alle de almindelige bekymringer ved at eje en bil. Leasingselskabet har alle driftsudgifter undervejs: service, forsikringer, grøn ejerafgift, udgifter til dækskifte og lignende. I opnår virkelig budgetsikkerhed og dermed den fulde værdi af leasing,” forklarer Tobias Jensen, som er Account Manager ved Dribe at Work.
Service m.m. er dog ikke den eneste grund til, at operationel erhvervsleasing for langt de fleste virksomheder fremstår som den mest attraktive model til at lease firmabiler.
Et andet vigtigt argument for operationel erhvervsleasing er, at leasingselskabet tager ansvar for bilens restværdi. Når leasingperioden udløber, kan I vælge en ny model eller blot sige tak for nu. I har intet ansvar for videresalg af bilen.
“Sammen med service er restværdi det store nøgleord, når vi taler forskellen på operationel leasing og finansiel leasing. Ved leasingperiodens begyndelse aftaler virksomheden en månedlig pris med leasingselskabet, og så har I ikke mere at bekymre jer om. I kører i bilen med garanteret restværdi og kan faktisk være ligeglade med, hvad bilen er værd, når leasingaftalen udløber,” forklarer Tobias Jensen.
I får budgetsikkerhed
For det må da koste, at leasingselskabet tager ansvar for service og bilens restværdi?
Og jo: Operationel leasing er en dyrere leasingmodel end finansiel leasing. På papiret i hvert fald. Sandheden er, at I ikke ved, om udgifter til service og lavere restværdi vil betyde, at I i sidste ende betaler flere penge med finansiel erhvervsleasing (total cost of ownership). Det er et gamble, virksomheden tager. Under alle omstændigheder ryger noget af budgetsikkerheden, hvis I fravælger operationel leasing.
“Min erfaring er, at alle typer virksomheder i udgangspunktet vælger den operationelle model for erhvervsleasing. Det er simpelthen her, at de fordele, som mange virksomheder forbinder med erhvervsleasing, er størst,” siger Tobias Jensen, Account Manager hos Dribe at Work.
Operationel erhvervsleasing: Fordele og ulemper
Fordele
- Bekvemmelighed: Alt er inkluderet i den månedlige betaling.
- Budgetsikkerhed: Virksomheden kender de månedlige udgifter til sin bilflåde alt inklusiv.
- Restværdi: Leasingselskabet står for videresalg af bilen, så I skal ikke bekymre jer om restværdien, når leasingperioden er udløbet.
Ulemper
- Pris: Operationel leasing er på papiret dyrere end finansiel leasing.
- Administration: Der er mere administrativt arbejde for virksomheden i operationel leasing.
Finansiel erhvervsleasing
I har nu læst om den operationelle erhvervsleasing, som er den model, langt de fleste virksomheder vælger.
Men der findes også den model, der hedder finansiel leasing. Med finansiel leasing har virksomheden brugsret over bilen og betaler et fast månedligt beløb til leasingselskabet. Så langt, så godt. Den store forskel er, at service, vedligeholdelse etc. ikke er inkluderet i prisen. I skal altså selv punge ud for forsikringer og selv betale, hver gang bilen skal på værksted eller have skiftet dæk.
Samtidig er virksomheden selv ansvarlig for at sælge bilen til en tredje part, når leasingperioden er udløbet. Det kan godt være en stor opgave, og den vokser sig større i takt med, at I leaser flere biler.
“Der er ikke særlig mange virksomheder, som gør brug af finansiel leasing. Værdien i finansiel leasing er bare ikke særlig stor. Uden service og uden garanteret restværdi kan virksomhederne i højere grad lige så godt bare købe deres firmabiler,” siger Tobias Jensen.
Han understreger, at finansiel erhvervsleasing er et usædvanligt syn. I de tilfælde, hvor modellen kan betale sig, skyldes det ofte, at virksomheden selv er i stand til at servicere og vedligeholde bilen. Der kan også være tale om virksomheder med et kendskab til bilmarkedet, og som derfor er trygge ved selv at skulle indhente bilens restværdi, når leasingperioden er udløbet.
Finansiel erhvervsleasing: Fordele og ulemper.
Fordele
- Billigere leasingaftale: På papiret i hvert fald. Hvis I undgår behov for værkstedsbesøg – eller selv kan varetage dem – kan finansiel erhvervsleasing godt betale sig.
- Forhandler selv restværdi: Hvis I som virksomhed har stærke kompetencer inden for salg af biler, kan I måske sikre en højere restværdi, end leasingselskabet ville være i stand til.
- Administration: Der kan være mindre administration forbundet med finansiel erhvervsleasing. Især hvis I undgår besøg på værksted.
Ulemper
- Budgetsikkerhed: Uden service inkluderet i prisen kan I aldrig vide, hvor dyr bilen bliver.
- Forhandler selv restværdi: Tidskrævende, ressourcekrævende og en stor opgave, hvis der er tale om flere biler.
- Ubekvemt: I går glip af mange af de fordele – praktiske og i forhold til udgifter – som er hele fidusen ved erhvervsleasing.
Ny model for erhvervsleasing: Dribe at Work
Erhvervsleasing af firmabiler har i lang tid været et valg mellem operationel erhvervsleasing og finansiel erhvervsleasing.
Dribe at Work er et nyt bud på en model for erhvervsleasing af firmabil. Dribe at Work tager det bedste fra den operationelle leasingmodel, men bygger ekstra fleksibilitet, budgetsikkerhed, omstillingsparathed og grøn kørekvalitet ovenpå.
Dribe at Work er især bygget op omkring to ting:
- Kortere løbetid: I stedet for leasingaftaler på 36-48 måneder tilbyder Dribe at Work aftaler på 9-12 måneder. Resultatet er større fleksibilitet, omstillingsparathed og budgetsikkerhed.
- Bedre biler: Dribe at Work sikrer virksomheder, at de hele tiden har adgang til en firmabilpakke med de nyeste, grønneste, mest velkørende og mest sikre biler på markedet.
“For virksomhederne er de kortere leasingaftaler på helt ned til ni måneder en kæmpe fordel. Mange virksomheder oplever, at de leaser en firmabil i 48 måneder, og så viser det sig 12 måneder inde i leasingaftalen, at virksomheden ikke har brug for bilen alligevel. Måske på grund af udskiftning blandt medarbejdere. Det koster altså som regel et engangsbeløb på 80.000 – 100.000 kroner at komme ud af leasingaftalen. Med leasingaftaler af ni måneders varighed er I aldrig langt fra, at leasingperioden udløber. Det giver en virkelig stor fleksibilitet for virksomheden – og en mulighed for at omstille firmabilparken,“ siger Tobias Jensen.
Især i det moderne bilmarked er omstillingsevne et nøgleord. Lige nu går udviklingen inden for grønne biler, køreteknologi og sikkerhed i køretøjer ekstremt stærkt. Den model, der tidligere var den rigtige firmabil for en virksomhed, er det sandsynligvis ikke 12 måneder senere. Så er det virkelig ærgerligt at sidde med leasingaftaler af 36-48 måneders varighed på hænderne.
Derfor er Dribe at Work en adgangsbillet til hele tiden at have en opdateret firmabilflåde. Grønnere biler og bedre biler. Og undgå ekstremt dyre udskrivninger, hvis virksomheden pludselig har behov for at opsige en leasingaftale.
Dribe at Work er inklusiv service og vedligehold, forsikring, ejerafgift, udskiftning af vinter- og sommerdæk m.m.