Ved uheld.
Hvad skal jeg gøre i forbindelse med et uheld/en skade?
Hvis bilen ikke kan køre videre
Hvis bilen ikke kan køre videre efter en skade eller et uheld, skal du kontakte mærkets mobilitetsservice (læs “Hvad skal jeg gøre i udlandet”, hvis du befinder dig i udlandet):
Audi: 80 20 30 60
Skoda: 70 20 70 78
SEAT og CUPRA: 70 20 18 58
VW personbil: 80 20 30 50
VW varebil: 80 20 30 80
Som udgangspunkt vil mobilitetsservice forsøge at hjælpe dig videre med det samme. Kan bilen ikke repareres på stedet, har du mulighed for at få en gratis lånebil i en begrænset periode. Det er værkstedet og ikke :Dribe, som stiller en lånebil til rådighed.
Du må gerne køre med vejhjælp til værkstedet, hvis de har plads i bilen.
Kontakt forsikringen hurtigst muligt ved skade
Du skal straks kontakte Codan Forsikring på enten 33 55 52 38 eller 33 55 23 55 og anmelde skaden. De vil guide dig i det videre forløb og hjælpe med at anvise til et værksted. Husk at have bilens registreringsnummer klar.
Codans åbningstider er mandag til fredag kl. 9:00-14:00. Der kan også anmeldes online på alle tider af døgnet.
Vi anbefaler, at du altid tager billeder i forbindelse med dit uheld og får oplysninger om eventuel modpart (navn, adresse og telefonnummer samt registreringsnummer). Dette skal forsikringsselskabet bruge til deres sagsbehandling.
Vær opmærksom på, at skader på bilen altid skal udbedres, inden bilen returneres til :Dribe at Work.
Hvad skal jeg gøre i udlandet?
Ved uheld i udlandet kan du med ro i maven kontakte mobilitetsgarantien. De vil kunne hjælpe dig med de fleste opgaver i forbindelse med nedbrud eller uheld i udlandet.
Audi: 80 20 30 60
Skoda: 70 20 70 78
SEAT og CUPRA: 70 20 18 58
VW personbil: 80 20 30 50
VW varebil: 80 20 30 80
Skulle der være tilfælde, hvor mobilitetsgarantien ikke dækker i udlandet, kan du kontakte SOS. Din bil er kaskoforsikret, og SOS vil hjælpe dig i udlandet, hvis du kommer ud for et uheld eller får problemer med bilen.
Vi anbefaler, at du gemmer telefonnummeret til SOS 70 10 50 52 på din mobiltelefon og downloader SOS-appen, da SOS dermed kan lokalisere, hvor du befinder dig.
Se forsikringsvilkårerne fra SOS. I vilkårene kan du bl.a. læse om, hvornår du kan få en lånebil, hvis det er nødvendigt. Vilkårene finder du også i SOS-appen.
Download appen, og få mere at vide om SOS her:
Hvad skal jeg gøre i forbindelse med glasskade/stenslag?
Ved glasskade skal du kontakte Carglass på 45 20 40 30.
Hvis der er tale om et stenslag, der kan repareres, er der ingen selvrisiko. Derfor er det vigtigt, at du får repareret stenslag hurtigst muligt, så du mindsker risikoen for revnedannelse.
Hvis stenslaget kræver, at hele ruden skal skiftes, er selvrisikoen 1.000 kr.
Hvis ikke mobilitetsgarantien dækker vejhjælp til din :Dribe at Work-bil, skal du blot ringe til Falck Vejhjælp 79 42 46 99, som vil hjælpe dig videre. Husk at have bilens registreringsnummer klar.
*Vedr. gratis lånebil
Er bilen bugseret til en autoriseret servicepartner via mobilitets-/vejhjælpsservice, og går der mere end 24 timer, fra du har kontaktet mobilitets-/vejhjælpsservice, til bilen bliver køreklar, kan du bede om en gratis lånebil.
Den gratis lånebil stilles til rådighed i op til fem arbejdsdage (Audi) eller tre arbejdsdage (Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA) med fri kilometer. Det eneste man selv betaler, er brændstof, tilvalgt forsikring og eventuelt et drop-off gebyr, hvis man ønsker bilen bragt ud til sig selv eller ønsker at aflevere bilen et andet sted end det anviste sted af udlejeren.
Når din bil klarmeldes fra din autoriserede servicepartner, skal du tilbagelevere lånebilen til udlejeren. I nogle tilfælde bliver du bedt om at betale et brændstofdepositum, når du henter bilen. Depositummet bliver refunderet, hvis du afleverer bilen med fyldt brændstoftank. Gør lokale forhold det umuligt at skaffe en lånebil, kan mobilitets-/vejhjælpsservice ikke holdes ansvarlig.
Uheld i udlandet
Er din bil gået i stå i udlandet, og kan den ikke repareres inden for tre arbejdsdage, koordinerer mærkets mobilitetsservice en overdragelse til SOS International via bilens kaskoforsikring.
I forbindelse med trafikuheld overdrages sagen direkte til SOS International via bilens kaskoforsikring, der overtager det videre forløb.
I udlandet kan du blive bedt om at betale en lokal vejhjælpstjeneste. Mærkets mobilitetsservice refunderer dine omkostninger, når du vender hjem. Aflever blot dokumentation i form af kvitteringer og bilag til :Dribe at Work, der formidler kontakter til mobilitetsservice.
Vær opmærksom på, at serviceniveauet i udlandet kan variere fra de høje danske standarder.
Hvad dækker forsikringen?
Forsikringen inkluderer fuld ansvars- og kaskoforsikring inklusive glasskadedækning.
Punkteret dæk
Punkteret dæk er ikke omfattet af service og vedligeholdelsesaftalen. I tilfælde af punktering skal du blot kontakte et værksted, og du vælger selv, hvem du ønsker at benytte. Det eneste krav til det nye dæk, der monteres, er, at det skal være samme type (sommer-/vinterdæk) og mærke som de øvrige dæk.
Hvad er selvrisikoen ved uheld?
Din selvrisiko er 5.000 kr. pr. skade.
Glasskade Hvis der er tale om et stenslag, som kan repareres, er der ingen selvrisiko. Derfor er det vigtigt, at du får det repareret hurtig, så du mindsker risikoen for revnedannelse.
Hvis stenslaget kræver, at hele ruden skal skiftes, er selvrisikoen på 1.000 kr.