Skift firmabil én gang om året ligesom Brogaarden

Med Dribes firmabilordning kan handelsvirksomheden Brogaarden, der forhandler dyrefoder, og dens medarbejdere skifte bil én gang om året. Det er en af de klare fordele – den korte bindingsperiode på 9 måneder, der mindsker risikoen for at brænde inde med medarbejdernes firmabiler, når de skifter job. Samtidig giver Dribe at Work også en række andre fordele og en fleksibilitet, der gør, at medarbejderne kan skifte bil oftere, så den matcher deres behov og skiftende arbejdsopgaver.

Brogaarden har valgt at udskifte sin 4-årige leasingaftale ud med Dribes fleksible erhvervsløsning, fordi de som så mange andre virksomheder ser en udfordring i den traditionelle bindingsperiode på 36 eller 48 måneder. Den lange bindingsperiode betyder nemlig, at virksomhederne risikerer at hænge på firmabilen i flere år, hvis en medarbejder skifter job.

Samtidig gør den lange bindingsperiode det enten meget dyrt eller umuligt for medarbejderne at skifte til en anden firmabil, hvis deres behov ændrer sig, og de fx får brug for en større eller mindre bil.

Fra en bindingsperiode på 48 til 9 måneder

Den korte bindingsperiode var blandt andet årsagen til, at Brogaarden valgte at kigge sig om efter en mere fleksibel løsning til medarbejderne. Ifølge salgs- og marketingdirektøren og medejeren af Brogaarden Rolf Momberg-Jørgensen forbedrer det virksomhedens likviditet markant, at man nu ikke længere er bundet af bilen i fire år. Derfor har virksomheden også planer om at overgå til Dribe med i alt seks firmabiler.

“Det kan mærkes på bundlinjen og øger samtidig vores konkurrenceevne, at vi undgår de lange kontrakter og at skulle betale for biler, som ikke bliver brugt. I stedet kan vi sætte turbo på og investere i de aktiver, der skaber vækst og værdi. Det gør en kæmpe forskel for os, at vi kan tilpasse os efter behovet. Det kunne vi ikke før,” siger Rolf Momberg-Jørgensen.

Se det fulde interview om alle fordelene ved Dribe at Work med Rolf Momberg-Jørgensen, som blev bragt i Erhverv Nordsjælland den 24. marts 2020 (side 13).

Kort om Dribe at Work

Dribe at Work henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker et mere fleksibelt alternativ til de øvrige firmabilordninger på markedet. Virksomhederne får også en langt mere sikker og miljørigtig bilflåde, fordi bilerne er fabriksnye og skiftes oftere.

Sådan fungerer Dribe at Work

  • Dribe at Work er en ny, fleksibel firmabilsordning, som giver virksomheder og deres medarbejdere adgang til de nyeste bilmodeller fra bl.a. Audi, Skoda, SEAT og Volkswagen.
  • Virksomheden definerer selv, hvilke biler der skal være i netop deres digitale garage, og hvilke medarbejdere der har adgang til hvilke prisniveauer og bilmodeller.
  • Medarbejderen klarer selv resten via Dribe at Work appen. Det er også i appen, at medarbejderne booker den ønskede bil og ordner det praktiske, når biler skal hentes og afleveres.

Hør mere om Dribe at Work
Har du spørgsmål, eller overvejer du et Company Ride fra Dribe, er du mere end velkommen til at kontakte os på 70 23 74 22 eller info@dribe.dk

Udgivet i Nyheder